’Dét der betyder mest for mig er at arbejde med detaljer i bygningen, materialer, interiør og møbler, der fastholder en høj kvalitet over tid og appellerer til alle vores sanser. Det skal være vedvarende, tidløst og blive bedre med alderen, men det skal også være smukt at se på og ideelt også en god oplevelse at røre ved. Hvis det tilmed dufter godt af kalksten og træ, så er det en ekstra bonus”, forklarer Lisa.
At der er taget højde for holdbarhed, kvalitet og den taktile oplevelse, viser sig også i valget af greb og beslag. Gennem hele hotellet og restauranten får gæsterne mulighed for at opleve følelsen af hvordan stål grebene fra to af d lines mest elskede kollektioner, designet af Arne Jacobsen og Knud Holscher, ligger i hånden. Det ikoniske kurvede Arne Jacobsen greb var endda designet efter formen på en hånds greb, hvilket giver det en organisk form og omslutter hånden perfekt.
Vores greb er monteret på døre af lige så høj kvalitet der er leveret af en d lines partnere, Njord Design, en svensk dørfabrikant der producerer holdbare og smukke døre på deres fabrik i Skåne. Dørgrebene og beslagene fra d line sidder smukt på de dybe grønne døre og døre af massivt egetræ og bliver en integreret del af rummene.