”Vi voksede begge op med d line produkter. De har været en del af vores opvækst og forhold til dansk design og kvalitet. Vi vil gerne give vores fremtidige børn den samme barndom og minder, som vi havde. Det betyder meget for os at vores passion for dansk design og den kulturarv bliver givet videre til de næste generationer,” forklarer Casper.
L grebet, der er ét af de 250 produkter som kan re-handles, har den unikke kvalitet at det kan genbruges. Med muligheden for at re-handle grebet op til 4 gange sikrer det en produktlevetid på op til 100 år, hvilket understreger at kvalitet og håndværk betaler sig.
‘Vi valgte et Re-handle produkt, da det passer perfekt med vores vision og projektet. Der er et stort pres på klodens ressourcer, og vi bliver nødt til at anvende dem på den bedst mulige måde ved enten at genanvende eller bygge med et minimalt CO2 aftryk.”
For Casper og Alexandra er deres hjem ikke bare et sted at bo, men det er en manifestation af deres værdier, deres kærlighed til dansk design og deres ønske om at bidrage til og bygge en mere bæredygtig fremtid.